Video

Mine livserfaringer har krydset alt fra ubehagelige hændelser jeg har været udsat for til livet med en smertefuld sygdom til tabet af begge mine forældre og sidst, men ikke mindst - tabet af mit livs kærlighed. Jeg mistede min elskede mand gennem 38 år nytårsaften 2021. Ja, du læste rigtigt. Det er ikke længe siden, at jeg har mærket livets uforudsigelige jordskælv. 

Tabet af min livspartner tilhører bestemt skuffen af livets gennemborende smerte, En smerte som kan tage livet af de bedste og som jeg opdagede havde sin helt egen kliniske betegnelse, "The Broken Heart Syndrom". Puha…

Det er interessant, at vi lever i en tid, hvor ungdommen søger indad. De sociale medier er jo spækket med content om holistisk sundhed, mindfulness, Law of Attraction/Assumption/Vibration etc. Kært barn har mange navne, men den overordnede forståelse formidler en livsstilsændring, hvor individet bærer det eksklusive ansvar for hvad end der sker. Hvis du bare tænker positive tanker, så er dit liv positivt – ergo, du er og får, hvad du tænker. Er dit parforhold i ruiner, har kæresten været utro, er du blevet fyret eller offer for andre ubehagelige hændelser, så har du simpelthen tiltrukket de oplevelser.

Nettet flyder over med forskellige coaches og de fleste lover en forandring, der er så radikal, at du går fra at være udtømt for overskud til at være CEO for den næste store ide.

Problemet er bare, at livet sker, livet tager hverken hensyn til dine planer og drømme, og visse ting er bare udenfor din kontrol.

Vores tid på jorden er en ultimativ test på vores evne til at give slip. Livet er den ultimative eksamen i frihed. En frihed, der skal mestres indad før vi kan mestre den overfor andre.

Og hvad er der så med den lykke, som vi alle stræber efter? Især nu, hvor vi hyldes for at være verdens lykkeligste land? Hvad er lykke, og er vi virkelig verdens lykkeligste land?

Filosofien har rejst spørgsmålet, siden tidernes morgen, det samme har verdens religioner og trosretninger, men der er stort set enighed om at lykken kræver en bestemt livsindstilling. 

I mit eget liv og som professionel LifeDesigner, har jeg erfaret at lykken er en følelse, der følger med. Den rå sandhed er at der findes ingen omveje til et kvalitetsrigt liv, end den vej der går indad. Det er ikke en omvej, men en lige vej, en ret simpel vej. Vi tøver med at tage den, og majoriteten, vil jeg vove og påstå, lever i alternativet - et liv, der er dybt afhængig af udefrakommende omstændigheder til at levere små doser af lykke her og der.

Så længe menneskeheden har eksisteret på jorden, har ordene ”Kend dig selv” nærmest ekkoede i alle mulige variationer og sammenhænge. Det må være livets helt store ironi, at vi møder den sandhed med modvilje. Jeg møder det hele tiden som coach. Om det er den store succesfulde direktør eller den unge pige, der døjer med selvværdet. At kende sig selv er forbundet med uro, selvom det burde være det mest spændende projekt, vi begiver os ud i.

Når jeg selv kigger tilbage, ville jeg ikke have været foruden de tidlige oplevelser, der truede min tro på menneskeligheden, mit smertefulde sygdomsforløb og tabet af min familie, forældre og mand. 

I retroperspektiv var det mit sygdomsforløb, der pustede liv i mig. Før og under sygdommen var livet en kamp om at præstere.
Det var bunden af bunden, og det er det, sygdommen gør. Den kaster en ud i de helt store eksistentielle spørgsmål, og intet er mere værdifuldt end ens helbred. Og i mit tilfælde, var jeg endda en dreven forretningskvinden, der udlevede alle drømmene.  
For hvad ville du svare, hvis jeg gav dig valget mellem dit helbred og hvad end der kan behage dine materielle behov?

Min søgen handlede spøjst nok ikke om at helbrede mig selv, for den mulighed eksisterede ikke. Jeg var kronisk syg, så jeg måtte finde en vej, hvor jeg byggede op indefra, så jeg kunne leve med sygdommen, frem for at sygdommen levede mit liv.

Det var et særligt møde med en buddhistisk munk, der blev vendepunktet. Det vendepunkt, der startede en verdensrejse ind i den spirituelle verden. Det er egentlig livets ironi, at jeg som succesfuld modedesigner og forretningskvinde under alle mine rejser, kiggede ud over horisonten, langt væk fra spotlysets røde løbere.

Hver gang jeg greb dagen og valgte at udforske spirituelle praksisser i forskellige lande, vendte jeg hjem med fornyet energi og ro. Det var energien fra deres blotte tilstedeværelse. Jeg vil beskrive det som mødet med et bevidstfyldt liv. En form for storhed, der rummede alle slags følelser, i dem selv og i dig.

Det var deres levet liv, der udgjorde et mål for mig.

Mens jeg sendte den ene kollektion ud, efter den anden, tog mig af alle butikker i 12 forskellige lande, tog møder rundt omkring i verden, greb jeg hver mulighed for at finde et øjebliks ro. Jeg ville vide alt om livsindstilling og hvordan jeg kunne implementere praksisserne til en ny livsstil. Jeg gik fra at sidde i timelange meditationer hos japanske munke til at gå i lære hos srilankanske munke. Jeg studerede alle retninger og filosofier, og blev endda undervist af ikoner som Wayne Dyer og Louise Hay. Ja, jeg endte også hos spirituelle ildsjæle, der lærte mig om vigtigheden af kostsammensætning.

Det sekund, jeg omsider overgav mig og forstod visdommen i spirituel praksis, blev jeg rask fra den ene dag til den anden. Hele den rejse endte i en dansk lokal kirke. En lille kirke med et ydmygt trækors. Tænk sig, at hele den verdensrejse ind i mig selv og ud i verden, endte simpelthen hjemme i min ”baghave”. Her gav jeg omsider slip på kontrollen.

Trods et langt CV, er det nok den længste uddannelse, jeg har taget og den blev ikke taget på skolebænken.

Det er ikke ensbetydende med at du skal droppe dit besøg hos lægen eller afvise din behandling, men når stress og uro er den største epidemi i vores land og følge-konsekvenserne er så alvorlige, er det et paradoks, at vi griber til løsninger, der brandslukker. I dag har vi så meget data på hvad dit åndedræt gør af underværker for dit stress-niveau, for slet ikke at nævne meditation og kostvaner.

At mestre roen - hvordan er det ikke vores største ambition i livet? Alternativet er et liv, hvor vi spiller russisk roulette med vores helbred, vores livskvalitet, vores lykke og sidst, men ikke mindst vores evne og potentiale. Hvordan ved vi, hvad vi egentlig ønsker at få ud af dette liv, hvis vi ikke kender os selv? Hvordan bærer vi os selv ude i den store verden, hvis vi lader andre definere vores værd med alt fra karakterblade, jobtitler, diplomer osv?

Når vi kigger på spirituelle praktikere, er det netop deres urokkelige ro, kærlighed og harmoni, der tiltaler os. Det er friheden, uafhængigheden og deres disciplineret selvkontrol. Det er et solidt system, der har eksisteret siden tidernes morgen. 

Vi går til lægen jævnligt, vi låser døren og sætter alarmen til, vi bevæger os og dyrker en smule motion, vi husker at drikke vand og indtage vores daglige vitatimer og mineraler, vi tegner forsikringer og syner bilen, vi køber os til programmer og funktioner der forhindrer hackere i at gennemtrænge vores digitale systemer med virus etc.

Trods al den sikkerhed, døjer vi stadig med et nervesystem, der er så uroligt og hvor stress er en samfundsepidemi. 

6 måneder efter min elskede mand gik bort, altså sommeren 2022, spurgte venner og bekendte, hvordan det kunne lade sig gøre, at jeg blomstrede og lyste op. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod at det var let. Enhver lyver, hvis de påstår at være immun overfor kærlighedens uforudsigelighed. Min rejse indad handlede ikke om at jeg skulle afskæres fra at mærke livet, men nærmere at jeg skulle turde at leve livet og føle mig levende. Jeg ved, at det var netop min indre rejse, der også smittede af på kærligheden i hjemmet. På min mand, mens han levede.

Den spirituelle lære fra vidt forskellige steder kombineret med min kærlighed til kunst og mad, rustede mig til at forstå kriserne fra et dybere perspektiv. Min baggrund som designer og forretningskvinde, rustede mig til at tænke i nye retninger. Jeg inkorporerede alt det lærte, tilføjede og fjernede dele, udviklede nye metodiske trin og ritualer, sammensatte en fastekur til det hele gik op i en højere enhed. Et fundament, der dog ændrer sig, afhængigt af hvem der er i forløb hos mig.


MIN METODE:
Jeg kalder mine ritualer, praksisser og vaner for en værktøjskasse. Det er en kasse, der består af værktøjer fra min egen professionelle baggrund, fra forskellige filosofier, religioner til psykologiens møde med mystikkens metoder. Min værktøjskasse ekskluderer ingens tro, den rummer kernen i det hele og har kærligheden som centrum.

Jeg kigger på hele dig, dine spiraler, altså dine tanker, leveregler, reaktioner, relationer, dit arbejde og dine daglige rutiner og vaner og sidst, men ikke mindst til dine kostvaner. Under et forløb med mig, kommer vi hele vejen rundt om dig. Du er i centrum, dine drømme og visioner er i centrum, men vigtigst - dit hjerte er i centrum. Mit mål er ikke bare at se dig trives derude, men at se dig lyse op og blomstre. Mit mål er at bygge dig så meget op, at næste gang livet besøger dig med en uventet krise, så hiver du værktøjskassen frem igen.

Min metode er så struktureret, at det også kræver en beslutning om at gribe modet. Det hjælper jeg dig med undervejs. så du vil på intet tidspunkt føle dig alene. Vi følges ned ad den nye rejse, du har begivet dig ud i. For det er også den gave, jeg lever højt på - at se dig blomstre og lyse op.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke dig for din tid og at du læste min historie.

Den er vigtig for mig at dele med dig, fordi man skal jo ”walk the talk”.

Her Er
 Min Historie

DET ØJEBLIK, JEG ANKOM TIL MIG SELV,
BLEV JEG USTOPPELIG

Hej, Jeg er Tina

At mestre roen... hvorfor er det ikke vores største ambition i livet?

Min Professionelle baggrund

Når jeg i dag kigger tilbage på min karriere, føles det som at jeg har levet ti liv. Uddannelse. Min karriere har været alt andet end ensporet. Jeg betragter livets muligheder som et lille nysgerrigt barn, og jeg har altid fulgt mit hjerte.

DESIGN OG MODE - CASMOSE COPENHAGEN APS:
Som succesfuld modedesigner, har jeg opnået de drømme, mange vil betragte som enestående og umulige. Det har været noget af en rejse. En meget kreativ rejse som jeg vil fortælle dig lidt om her:

Jeg blev uddannet fra Danmarks Designskole i 1995 med specialiseret viden indenfor bæredygtigt design. Jeg har tidligt vidst, at jeg ville bruge mit design til at gøre en forskel.

Samme år, i 1995 etablerede jeg Casmose og Vangsgaard, og fra år 2000 gik jeg i luften med mit helt eget brand og etablerede Casmose Copenhagen Aps. Mit brand havde hovedsæde på Nansensgade med butik og engrossalg. Det gik stærkt og hurtigt havde Casmose Copenhagen engrosmarkeder i USA, Japan, Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige, Holland, Belgien, Schweitz, Israel, England og Danmark.

Jeg havde egne systuer i Kina, Polen, Portugal og Estland og 2 gange årligt, brød jeg lydmuren med bæredygtige kollektioner til Fashionweek, både i New York, London, Berlin og København.
Jeg havde forskellige samarbejder, blandt andet med MAC Cosmetic NY, og kunder som blandt andet Madonna, Sharon Stone og mange flere. Mit tøj bevægede sig på forskellige røde løbere, lige fra forskellige skuespillere og producere under Cannes festivalen til kostumer til film og musikvideoer.

Jeg valgte tidligt den principielle vej med bæredygtige tekstiler og produktion, og jeg brugte enhver platform til at oplyse forbrugere om tekstilmarkedets manglende etiske sædvaner, og den skade vores produktion påfører vores planet. Mit samarbejde med WWF om udvikling af bæredygtigt certificeret kollektioner og om hvordan vi implementerer certifikater, der sikrer transparens og bæredygtighed blev et vendepunkt for tekstilbranchen.
Fra 2013 til 2018, designede jeg tøj til Lòreal opvisninger i Paris, Helsinki og Kbh, og fra 2013 til 2018, indgik jeg et samarbejde med Creademic.

Min karriere som modedesigner har krydset så mange muligheder og succeser, at den del af mit liv kræver flere hundrede sider.

Sideløbende med min karriere som designer, har jeg rådgivet og ide-udviklet for forskellige virksomheder. Jeg har udviklet alt fra strategier til logoer og udtryk. Listen er lang.

Plantebaseret mad – og kostdesign:
I 2008, begyndte jeg at interesserer mig for mad og kost. Jeg havde selv en mave-sygdom der drænede al min livskvalitet og blev nødt til at studere alt om kostsammensætning og faste. Jeg blev rask og startede med at udbrede de her forandringsprocesser gennem coaching.
Mine coaching med madprogrammer fik så stor succes, især blandt de kursister der mærkede livsvigtige forandringer på deres helbred, at interessen for mine workshops steg. Fra 2014, skalerede jeg så mine workshops og retreats om vegansk – og plantebaseret workshops til London, Cannes og København.

Fra 2017, begyndte jeg at blogge om vegansk mad og hvorfor planter er så essentielle for vores helbred og livskvalitet. Jeg var så privilegeret, at jeg nåede at deltage i SoMe kursus hos selveste Beth Kirby i 2019, hvor jeg lancerede min hjemmeside.

I 2020, udgav jeg så min plantebaseret kogebog på engelsk: Plant-Based Food, gennem forlaget Spitzen Publish 2020 med egne Fotoer og tekst. Jeg begyndte at engagere mig i organisationer som Danmarks Veganske forening og Biomimicryinstitute US.

Dannelsesrejsen om livsmestring:
Mit vendepunkt, der fik mig til at interessere mig for holistisk sundhed og livsmestring startede i mine 20ér, men et bemærkelsesværdigt minde fandt sted i 1996, i Japan. Her mødte jeg zen-buddhistiske munke og valgte simpelthen at blive og lære meditationskunsten. Jeg var også så heldig at blive inviteret hjem til en af mine idoler, tekstilkunstneren Junichi Arai og under samme rejse få indblik i Plissee tekstil til Issey Miyaki.

Min træning i Japan, gjorde at jeg begyndte at dykke langt ned i meditationens verden og lære forskellige praksisser. I 2004, mødte jeg endnu en munk fra Sri Lanka, der trænede mig i buddhistiske filosofier og meditations praksisser.

I 2009, gik jeg i lære hos Wayne Dyer og Louise Hay der tilbød studier og kurser i London. De havde været mine lærermestrer fra min ungdom og jeg var så heldig at møde dem personligt i London og blive trænet af dem.
Herhjemme valgte jeg at gå med ombord og hjælpe med at udvikle Kirke på Vej, fordi jeg mente at vi manglende større fleksibilitet til spirituel dyrkelse, udenfor de danske kirkemurer. Meget kierkegaard'sk, selvom jeg i mange år havde studeret buddhismen.

Fra 2010, har jeg haft retreats på munke-øen St. Honorat udenfor Cannes, hvor vi udforskede meditation/ yoga-kunsten, og den helhedsorienteret tilgang til vores kroppe
De sidste 15 år, har jeg arbejdet som LifeDesigner og udviklet et holistisk program, der ikke kigger isoleret på udfordringer, men helhedsorienteret.
I dag har jeg harmoneret min viden indenfor design, kunst, kost- og mad og livsmestring og min nye rejse har fokus på at skabe bevægelser herhjemme, der bryder tabuer og prioriterer livskvalitet. Vores helbred er udfordret af så mange negative tankemønstre og leveregler, mens vi er omfavnet af så meget tryghed, gennem vores velfærdsstat.
Det er derfor blevet en mission for mig, at vi også skaber velfærd i vores åndelige liv. Jeg ønsker et samfund for mine børnebørn, hvor der er plads til at de kommer andre mennesker ved og at de tør lukke andre ind. Jeg ønsker et samfund, der dyrker en kultur med langt mere åbenhed – mellemmenneskelig åbenhed, og en kultur der fejrer modige hjerter.